Tilgang
Som mangeårig højskolelærer er jeg rundet af højskolernes hovedsigte: livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse.
Mit arbejde med seksualundervisning, samværskultur og samværspolitik kalder jeg for seksuel dannelse. Det betyder, at jeg har en dannelsesorienteret tilgang til mit fagfelt, og at jeg betragter det seksuelle som en del af den almene dannelse. For mig hænger køn, identitet, krop og seksualitet i øvrigt tæt sammen. Derfor rummer arbejdet med seksuel dannelse også temaer som kropsnormer og ligestilling.
Seksuel dannelse handler om at tilegne sig viden, sprog og handlemåder inden for identitet, køn, krop og seksualitet – til gavn for både sig selv og de relationer og fællesskaber, man indgår i. I sidste ende handler al dannelse om at blive i stand til at leve frit og ansvarligt sammen med andre.
I traditionel seksualundervisning fokuseres der ofte på pubertet, menstruation, prævention og sexsygdomme. Hos mig handler seksualundervisning og seksuel dannelse også om alt det positive – lyst, nydelse, relationer, kommunikation og trivsel.
Jeg anvender WHO’s definition af seksualitet, oversat af Christian Graugaard:
”Seksualitet er et centralt aspekt af den menneskelige eksistens gennem hele livet og omfatter fysisk køn, kønsidentiteter og -roller, seksuel orientering, erotik, nydelse, intimitet og forplantning. Seksualitet opleves og udtrykkes gennem tanker, fantasier, lyster, forestillinger, holdninger, værdier, adfærd, praktikker, roller og relationer. Selvom seksualitet kan omfatte alle disse dimensioner, er det ikke dem alle, der til enhver tid opleves og udtrykkes. Seksualitet er påvirket af samspillet mellem biologiske, psykologiske, sociale, økonomiske, politiske, kulturelle, etiske, juridiske, historiske, religiøse og spirituelle faktorer.”
Derudover hviler mit arbejde med seksuel dannelse på de aspekter af menneskerettighederne, som beskytter individets frihed og værdighed i forhold til køn, identitet, krop og seksualitet. Jeg tager naturligvis også afsæt i samtykkeloven, der er vores retmæssige afsæt for seksuelle møder. Endelig er jeg inspireret af svensk normkritik, hvor fokus flyttes fra “afvigelser” til de normer, vi alle er en del af, og af fænomenologiens blik på kroppen og sansningen som grundlæggende for menneskelig erfaring.
Hvis du er nysgerrig på en uddybning af seksuel dannelse, får du lige et længere udpluk fra min bog “Seksuel dannelse – inspiration fra en højskolepraktiker,” som du i øvrigt kan læse mere om her.