Jeg har skrevet denne bog for at motivere andre til at løfte arbejdet med seksuel dannelse sammen med mig og for at skabe forandring. Jeg synes, at det skal til.
Bogen er skrevet med udgangspunkt i mit højskolepædagogiske virke, men er tænkt til alle, der beskæftiger sig med eller interesserer sig for seksuel dannelse, seksualundervisning, samværskultur og samværspolitik. Bogens tone bærer præg af, at jeg er praktiker og ikke akademiker; har forsøgt at skrive levende med masser af praksisfortællinger og i øjenhøjde. Har også givet plads til at skrive om min egen tvivl og proces, fordi jeg tænker, at du nok kan spejle dig heri. Det er kompliceret stof, som man nemt kan brænde nallerne på. Der er brug for at blive holdt lidt i hånden, og den hånd tilbyder jeg.
Blandt bogens næsten 300 sider finder du bl.a.:
- Letlæselige introduktioner til seksualitet og senmoderne betingelser for seksualiteten
- En indkredsning af seksuel dannelse som begreb
- En grundig indføring i hvordan man kan rammesætte og tilrettelægge seksualundervisning
- En deling af mine konkrete undervisningsforløb (alt må bruges)
- Et kig ind i mit arbejde med samværsdilemmaer og samværspolitik
Bogen kan lånes på biblioteket eller erhverves gennem de fleste online-boghandlere. Du kan også købe den hos Forlaget Højskolerne.
