Siden MeToo-bevægelsen har mange fået øje på behovet for en tydelig samværspolitik. Erfaringerne fra et samfundsliv med alt for mange gråzoner har gjort det klart, at vi ikke både kan befinde os i et seksuelt paradigmeskifte og gøre, som vi plejer. Når en samværspolitik skal skrives eller opdateres, er det klogt at hente sparring flere steder fra: Arbejdstilsynet, Sex & Samfund, Politiet eller uafhængige rådgivere som mig.
En samværspolitik er ikke bare et regelsæt. Den er et aktivt værktøj til at skabe tryghed, forebygge krænkelser og håndtere de konflikter, der naturligt opstår, når mennesker er sammen. På fx skoler, arbejdspladser og i organisationer. I en brugbar samværspolitik er det tydeligt, hvad der forventes af den enkelte, og hvordan man handler, når grænser udfordres. En samværspolitik skal være med til at rammesætte samvær, men ikke på en måde, hvor den spænder for meget ben for samværet.
Mit speciale er at bidrage med det, der får en samværspolitik til at leve i praksis mellem mennesker. Gennem mine mange år som højskolelærer, seksualunderviser, vejleder og mentor har jeg udviklet en dannelsesorienteret tilgang til relationelle dynamikker, dilemmaer og gråzoner med blik for, hvordan forskellige identitetsmarkører, privilegier og magt påvirker forholdet mellem individ og fællesskab.
Tag fat i mig, hvis du også tænker, at jeg ville kunne bidrage til dit arbejde med samværspolitik. Du kan i øvrigt læse uddybende om mit arbejde med samværskultur og samværspolitik i min bog “Seksuel dannelse – inspiration fra en højskolepraktiker”.