Forstå det nye kønslandskab

Få indsigt i et af tiden mest komplekse emner, som alt for mange er uvidende om og måske endda polariserede holdninger til. Vi trænger alle sammen til at komme et mere oplyst og respektfuldt sted hen.

Store forandringer og modsatrettede tendenser over kort tid på kønsområdet har skabt usikkerhed, forvirring og endda også polarisering blandt mange. I USA har Trump deklareret, at der findes 2 køn, men i DK betragtes det som en menneskeret at have den kønsidentitet, man har eller ønsker at have. Der er brug for at skabe afklaring, forståelse og indimellem også forsoning, hvis vi fortsat skal kæmpe for et samfund med plads til alle. 

I dette foredrag skal vi omkring forskellige definitioner af køn, så man kan lære at skelne mellem fysisk køn, kønsidentitet, kønsroller, kønsudtryk. Vi har alle sammen et fysisk køn, men vi har også en kønsidentitet, det køn vi føler os som. For nogle er der overensstemmelse mellem det fysisk køn og kønsidentiteten, for andre er der ikke. Vi indgår også alle sammen i kønsroller i forhold til det, køn vi har, ligesom vi alle sammen også udtrykker vores køn mere eller mindre bevidst. 

Vi skal undersøge forskellen på det binære og det non-binære, på det at være cis-kønnet og det at være transkønnet. Vi kommer også omkring begreber som ligestilling, feminisme, MeToo, wokeisme, privilegier, magt, sexisme, toksisk maskulinitet, manosfære og incels på måder, hvor alle forhåbentlig bliver klogere og bedre i stand til at anskue verden. Min erfaring er, at der så mange misforståelser på dette område, som bidrager til polarisering, og at der er holdninger på begge fløje af kønsdebatten, som ofte handler om uvidenhed og blindhed. Det trænger vi til at kigge efter i sømmene, så vi kan være sammen med hinanden på tværs af køn, værdier og holdninger. 

Andre foredrag

Få mere information

Vil du vide mere om foredraget Forstå det nye kønslandskab? Udfyld formularen, så vender jeg tilbage hurtigst muligt med svar på dine spørgsmål.