Køn og identitet

Mange føler sig usikre og går fejl af hinanden på kønsområdet. Lær at navigere i et spændende, komplekst og betændt felt med stor betydning for både den enkeltes trivsel og det fælles samfundsliv.

Hvordan er jeg pige, dreng, kvinde, mand eller transkønnet? Hvilke rolle forventer andre, at jeg indtager, fordi jeg har det køn, jeg har? Hvor feminint eller maskulint har jeg lyst til at udtrykke mig, og hvordan tager andre imod det? Disse kønsrelaterede spørgsmål fylder hos mange unge.

Vi har alle sammen et fysisk køn, men vi har også en kønsidentitet, det køn vi føler os som. For nogle er der overensstemmelse mellem det fysisk køn og kønsidentiteten, for andre er der ikke. Vi indgår også alle sammen i kønsroller i forhold til det, køn vi har, ligesom vi alle sammen også udtrykker vores køn mere eller mindre bevidst. 

Køn og identitet er komplekse størrelser, som er tæt forbundet med vores trivsel. Det er samtidig et felt, hvor vi ofte går fejl af hinanden, og hvor polarisering vokser. Man kan bare tænke på kønsrelaterede temaer som sexisme, ligestilling, MeToo og manosfærekultur.

I dette oplæg bliver deltagerne klogere på de forskellige definitioner af køn, på de kønsnormer vi alle sammen møder på vores vej, på kønnenes kulturhistorie, som stadig influerer på vores nutid, på de rettigheder der findes på kønsområdet og på, hvilken rolle køn og identitet skal spille i deres liv.

Oplægget indeholder vidensoplæg, deltagerrefleksion, små samtaleopgaver, milde former for kropsarbejde som alle kan være med til og enkle grænsesætningsøvelser.

Andre undervisningstitler

Flirt og dating

Flirt og dating kan være sjovt og frækt men det kan også være fyldt med usikkerhed og nederlag. Sæt fokus på hvordan man flirter og dater med respekt for hinandens lyst og grænser.

Grænser og samtykke

Gensidig frivillighed bør altid være til stede under sex. Alligevel kæmper mange med at sætte grænser og forstå samtykke. Lær at kommunikere og handle i mødet med andre, så mange flere får bedre oplevelser med sex.

Krop og trivsel

Overoptagethed af udseende og krop går ud over trivslen hos mange børn og unge. Få indsigt i kropsnormers betydning og gå hjem med konkrete værktøjer til alternative kropsoplevelser og større kropsglæde.

Ligestilling og feminisme

Manglende viden om ligestilling og feminisme skaber misforståelser og polarisering. Udforsk de feministiske bølger og nutidens ligestillingskampe og få klarhed over et felt, der vedrører os alle sammen.

Lyst og nydelse

Lyst og nydelse er stærke drivkræfter i seksualiteten, og forløses de med respekt for andre, kan de bidrage til bedre intimitet og bedre sex. Sæt fokus på det, langt de fleste har brug for at blive mere fortrolige med.

Normer og præstationskultur

Tanker om at være god nok og almindelig nok fylder hos mange og kan begrænse den enkeltes udfoldelse. Bryd med forventnings-presset og få hjælp til at arbejde med en mere selvberoende måde at være i verden på.

Onani og porno

Tabu, skam og kritik klæber til onani og pornoforbrug. Find ud af hvorfor, og find ud af hvordan begge dele faktisk også kan bidrage positivt til lyst, nydelse og grænser. Der er meget godt at hente med den rette tilgang.

Sensualitet og intimitet

Sanselighed, sensualitet og de mere intime aspekter af seksualiteten er vigtige for kontakten til os selv og andre. Vær med til at åbne op for et landskab, som mange længes efter men overser i jagten på penetrationssex.

Få mere information

Vil du vide mere om undervisning i Køn og identitet? Udfyld formularen, så vender jeg tilbage hurtigst muligt med svar på dine spørgsmål.